Vejledning til opdatering af navigation Mapcare

Undlad at overskrive originale SD kort med mindre du er fuldstændig sikker på, at du har tegnet MapCare service! Hvis du overskriver data på SD kortet uden at have MapCare, kan det resultere i at data går tabt.

Forudsætninger for navigationskort opdateringer:

  1. Du skal bruge SD kortet med navigationsdata fra dit navigationssystem. SD kortet er indsat i port 2 fra fabrik. Vælger du et andet SD-kort, skal det være med samme referencenummer fra SEAT.
  2. For at sikre problemfri overførsel af data, bør der ikke være lagret andet end navigationsdata på SD kortet.
  3. Hvis du anvender Windows operativ system, vil du have brug for et program til at udpakke filer, som f.eks. 7-Zip. Dette program kan downloades fra producentens hjemmeside. Hvis du anvender et andet operativ system, vil du have brug for at downloade et filudpakningsprogram, der supporterer .7z fil formatet.
  4. Opdateringen kan fylde over 4 GB, hvilket betyder, at du som skal minimum have denne plads på din harddisk. Din computers harddisk skal være NTFS formateret for at kunne håndtere så store filer. Dette er standard på nyere computere. Hvis du har en computer af ældre dato, kan harddisk formateringen kontrolleres ved at højreklikke på harddisk ikonet i kontrolpanelet.


Trin 1

Hvilken version har jeg installeret og hvilken version er klar til opdatering?

Du kan undersøge hvilken navigationskort version du har installeret i dit SEAT Navi System ved at trykke på “MENU” knappen. I displayet på skærmen, tryk på “Setup” > “System information”.

Trin 2

Gem dit eksisterende navigationskort. Vi anbefaler at du laver en kopi af dit eksisterende navigationskort.

For at gøre det, skal du fjerne SD kortet med navigationsdata fra kortlæser 2 i dit SEAT Navi System og indsætte det i din computers SD kortlæser eller i en ekstern SD kortlæser.

Opret en folder på din computer, som skal gemme din kopi af det eksisterende navigationskort.
Kopiér al data fra SD kortet til den folder du lige har oprettet på din computer.

Trin 3

Download ny data

Gå ind på download websitet, hvor den seneste version er tilgængelig. Grundet store datamængder (i øjeblikket over 4 GB), anbefaler vi at du downloader opdateringen over flere omgange. Vi anbefaler, at man ikke starter mere end 3 downloads af gangen. Man kan med fordel anvende en download manager. Du har naturligvis også muligheden for at downloade hele filen på én gang. Du skal bare være opmærksom på, at afhængig af din internet hastighed, kan download tage over 8 timer. Alle filer er komprimeret i .7z format

Download alle filer til den nye kort version og gem dem i en ny folder (f.eks “Kort opdatering”) på din computer.
Indsæt SD kortet i computeren eller i den eksterne kortlæser. Husk at sikre at SD kortet er “ulåst” inden det sættes i kortlæserporten. Dette gøres ved at sætte kontakten på SD kortet i “Unlock” position.

Slet al data på SD kortet eller formater kortet. Fremgangsmåden afhænger af din computers operativsystem. I Windows, kan man finde SD kortet med stifinderen, højreklikke på SD kortet og vælge “Formater”. Med andre operativsystemer skal man følge producentens instruktioner.
Åbn den første fil på din computer med download data. (extension .7z.001).

Udpak filerne og gem dem på SD kortet. Filerne skal gemmes i roden af SD kortet. Filerne må ikke gemmes i underfoldere.
Når alle filerne er overført, fjernes SD kortet fra computeren eller den eksterne kort læser. Husk at låse SD kortet ved at sætte kontakten på SD kortet i “Lock” position.

Trin 4

Importer data til navigationssystemet

Indsæt SD kortet tilbage i port 2 i dit SEAT Navi System.
De opdaterede kort bliver tilgængelige, så snart systemet indlæser fra det isatte SD kort.