Hvad er god ladestil?

Når du lader hjemme ved din egen ladeboks, er der frit slag. Men når du oplader din elbil eller plug-in-hybrid ved en offentlig ladestander i byen eller ved en hurtigladestation ved motorvejen, bør du tage hensyn til andre el- og hybridbilister, da antallet af ladepunkter og tilhørende parkeringspladser er begrænsede.

Derfor har vi samlet et par gode råd til god ladestil.

Oplad når du har brug for det

For det første er det god ladestil kun at sætte din plug-in hybrid til opladning, når du har brug for det. På den måde optager du ikke en ladeplads for en, som har et mere presserende behov for at kunne lade, end du selv har.

Når din elbil eller plug-in hybrid er sat til opladning i Clevers offentlige ladestandere, bliver parkeringspladsen markeret som optaget i Clevers app, så andre ikke kører forgæves.

Flyt din bil, når den er ladet op

Flyt om muligt din elbil eller plug-in hybrid når du er færdig med at oplade, så andre kan komme til. Din elbil eller plug-in hybrid viser i displayet, hvor meget strøm der er på batteriet, og hvor lang tid det vil tage at lade det op.

Har du downloadet SEAT CONNECT app, kan du altid se hvor meget strøm, der er på dit batteri. Hvis du har slået notifikationer til, vil du også få besked, når dit batteri er helt opladt.

Du kan downloade SEAT CONNECT-appen her:

Oplad om natten

Bor du et sted i byen med parkeringspladser forbeholdt elbiler og plug-in-hybridbiler, kan du parkere på almindelige parkeringspladser i løbet af dagen og flytte din elbil eller plug-in-hybridbil til en ladestander om aftenen. På den måde kan besøgende benytte ladestanderne i løbet af dagen, og du får opladet din elbil eller plug-in-hybridbil i løbet af natten.