SEAT & CUPRA Danmark
CUPRA Tavascan: “Vi skubbede til grænserne uden at tænke på, hvad folk ville sige”
CUPRAs nye model baner vejen for det fremtidige designsprog for mærket, der fastholder sin udfordrende essens. Efter verdenspremieren i Berlin fortæller CUPRAs Design Director Jorge Diez om, hvordan det var at skabe den 100 % elektriske SUV-coupé. CUPRA Tavascan er en revolution for mærkets design med sine nye signaturforlygter skabt af trekanter og illuminerende CUPRA-logo integreret i baglygterne.
Martorell, juni 2023 – Hver ny model begynder med en øvelse i kreativitet for dens designere. Her er der ingen grænser. Den skal skille sig ud, overrumple dig og vise vejen for brandets fremtidige design. Måske kommer tankerne blot til at eksistere som et visuelt udtryk for, hvor mærket vil hen, eller også kan den ende ud i en fysisk manifestation af designernes kreative tanker; som en færdig model. Dette er tilfældet med CUPRA Tavascan. Den blev afsløret i 2019 på Frankfurt Motor Show som en konceptbil, der overraskede med sine dristige linjer og progressive design. Fire år senere overraskede den endnu en gang verden under sin verdenspremiere i Berlin. En model, der ikke har mistet et gram af sin essens og som fortsat er designet efter CUPRAs mantra; hvis vi kan drømme det, kan vi skabe det.
Et stykke af fremtiden. Da CUPRAs Design Director Jorge Diez og hans team begyndte at skitsere de første konturer af en ny, elektrisk SUV-coupé, vidste de, at nogle mennesker ville synes, det var for meget: "Når du vil skabe noget unikt, når du vil skabe en stærk personlighed, så kan du ikke behage alle. Det ville betyde at miste din identitet. Og det er ikke det, vi gør hos CUPRA," siger Diez og tilføjer, "som designere er vi forpligtede til at skubbe grænserne uden at tænke på, hvad folk kan sige, for at følge vores egen vej. Det er præcis, hvad vi gjorde med CUPRA Tavascan. Den er ikke et svar på forandring; den er køretøjet, der skaber den."
Ekstremt følelsesladet. CUPRA Tavascan er mærkets anden fuldelektriske bil. En model med en stærk personlighed, der er udtryk for en ny måde at gøre tingene på. ”Den mørke front giver den en sporty, unik identitet, kombineret med det progressive, skulpturelle V-formede motorhjelmdesign. Sammen skaber de en stærk følelse af spænding”, siger designeren. Som tilføjelse til det udvendige designkoncept er udtrykket skabt af de nye trekantsforlygter. "De er det nye mærkeikon, som sammen med det oplyste logo for første gang viser CUPRAs stærke identitet."
Nye ikoner til den første i rækken. Hvis det ydre på CUPRA Tavascan har udviklet sig til mærkets fremtidige design, er dens interiør endnu mere revolutionerende. Karakteren, som Diez taler om, er også til stede i dens interiør med et andet af de mest repræsentative ikoner i denne model - dens centrale rygrad. "For os er det et kunstværk, der aldrig er set før, det mest ikoniske stykke af dette interiør, der viser skelettet, der understøtter hele instrumentbrættet for at skabe et skulpturelt, futuristisk interiør," siger CUPRAs Design Director. "Disse elementer maksimerer følelsen af plads i kabinen og skaber sammen med det progressive, omgivende lys et unikt og karakterfuldt designsprog."
En af os. Aprils verdenspremiere på CUPRA Tavascan i Berlin, var resultatet af mange års arbejde fra et mærke, der aldrig er holdt op med at forbløffe på den korte tid, det har eksisteret. Fra mærket, som går et skridt videre med hver ny model. For designteamet var det ikke bare endnu en premiere. "Hver gang vi endelig afslører en ny model for offentligheden, er et meget specielt øjeblik for os. Det er en drøm, der går i opfyldelse efter så meget hårdt arbejde. Simpelthen fantastisk”, slutter Jorge Diez.