FAQ SEAT CONNECT

Hvad er et VIN og hvor kan jeg finde det på min bil?

Et VIN (vehicle identification number) er det samme som din bils stelnummer. Det er en unik 17-cifret identifikationskode, som du kan finde i dine registreringspapirer og/eller i det udvendige, nederste højre hjørne af forruden. Du skal bruge nummeret til at tilmelde og konfigurere din bil til din SEAT CONNECT-profil.

Hvad er S-PIN?

S-PIN er en 4-cifret kode oprettet til dit SEAT-ID under registreringen til SEAT CONNECT. Du skal bruge koden når du eksternt vil låse eller låse din bil op, samt til at styre fjernklimatiseringsfunktionen.

Hvordan kan jeg bekræfte oprettelsen af min konto, så jeg kan tilmelde min bil?

Når du har oprettet dit SEAT-ID, modtager du en e-mail, hvor du bliver bedt om at bekræfte din konto. Det kan tage et par minutter, før bekræftelsesmailen når din indbakke (husk at tjekke din spam-mappe). Åbn og klik på linket i e-mailen for at bekræfte din konto. Du vil derefter blive dirigeret til SEAT-siden, hvor du kan logge ind med dit SEAT-ID. Nu hvor du er registreret, skal du blot tilmelde din bil og forbinde den med din konto, så du kan anvende hele udvalget af SEAT CONNECT-onlinetjenester.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har problemer med at anvende SEAT CONNECT?

Først skal du sikre dig, at du har følgende:

  • Et godt internetsignal samt dataforbindelse
  • Det korrekte VIN/stelnummer på dit køretøj
  • En model, der er kompatibel med SEAT CONNECT
  • En gyldig licens til CONNECT

Hvis intet af ovenstående løser problemet, bedes du kontakte din forhandler.

Hvilke funktioner kan jeg bruge, hvis jeg endnu ikke har aktiveret SEAT CONNECT fuldt ud?

Hvis du ikke registrerer dig og aktiverer SEAT CONNECT-tjenesterne fuldt ud, kan du kun bruge de tjenester, der er krævet af lov (SOS-knappen).

Hvad sker der med de personlige oplysninger, jeg giver, når jeg registrerer mig hos SEAT CONNECT?

SEAT varetager en database med alle personlige data leveret af kunder, samt andre oplysninger, der er nødvendige for at kunne levere SEAT CONNECT-tjenester, såsom køretøjsdata og geo-lokalisering. Alle de data, der oprettes ved brug af SEAT CONNECT-tjenester, tilhører kunden. Og derfor er databrug afhængig af eksplicit kundesamtykke.

Al databrug sker i overensstemmelse med EU's generelle databeskyttelsesforordning (GDPR). For mere information, se SEAT CONNECTs privatlivspolitik.

Bemærk venligst, at alle data kun bruges af SEAT og dets servicepartnere samt forhandlere. Data deles ikke med tredjeparter af kommercielle årsager, og i de fleste tilfælde holdes de anonyme (ikke-anonyme data bruges kun, når det er nødvendigt). I sådanne tilfælde behandler SEAT dataene i henhold til strenge sikkerhedsretningslinjer.

Hvilket udstyr kræver min bil for at kunne anvende SEAT CONNECT?

For at kunne anvende SEAT CONNECT kræver det, at din bil er en af følgende modeller:

  • SEAT Leon fremstillet fra maj 2020
  • SEAT Arona, Ateca, Ibiza og Tarraco fremstillet fra september 2020

Hvilke lande har adgang til SEAT CONNECT-tjenester?

SEAT CONNECT er tilgængeligt i Tyskland, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Norge, Sverige, Frankrig, Storbritannien, Irland, Østrig, Schweiz, Italien, Spanien, Portugal, Polen, Ungarn, Grækenland, Cypern, Holland, Luxembourg, Bulgarien, Rumænien, Kroatien, Slovenien, Malta, Den Slovakiske Republik, Andorra, Estland, Letland, Litauen, Serbien, Albanien, Makedonien, Bosnien-Hercegovina og Ukraine, Montenegro og Gibraltar.

Hvor længe er mit abonnement på SEAT CONNECT gyldigt?

Den gratis prøveperiode varer 12 måneder. Serviceperioden er knyttet til dit køretøj og vises på din brugerkonto. Når den gratis prøveperiode er slut, skal du forny for at blive ved med at anvende tjenesten.

Min bil accepterer ikke min registreringskode, hvad skal jeg gøre?

Tjek først, at din SEAT har en aktiv internetforbindelse, og at den registreringskode, du bruger, ikke er udløbet (registreringskoden er gyldig i 1 år). Hvis dette ikke løser problemet, kan du prøve at slette bilen fra din garage i MinSEAT-appen og tilføje bilen igen. Du vil modtage en ny registreringskode, som du skal indtaste i din bil.

Hvordan kan jeg aktivere eller deaktivere privatlivstilstand?

Du kan vælge og skifte mellem forskellige privatlivstilstande via infotainmentsystemet.

Min smartphone er blevet stjålet. Kan jeg blokere SEAT CONNECT for at forhindre misbrug?

Hvis du mister din telefon, kan du ændre din adgangskode ved at få adgang til MinSEAT-appen fra en anden enhed. Den nye adgangskode bliver således påkrævet, når SEAT CONNECT bliver åbnet på din stjålne enhed.  

Hvorfor kan jeg ikke logge ind på SEAT CONNECT-appen?

Først skal du sikre dig, at du har den nyeste version af appen installeret på din smartphone. For at kontrollere dette skal du besøge App Store eller Google Play og installere eventuelle tilgængelige opdateringer.

Hvis du stadig har problemer med at logge ind på din SEAT CONNECT-konto, kan du gå til SEAT ID-og bruge den e-mail, du tilmeldte dig med, dit brugernavn eller dit mobiltelefonnummer til at identificere din konto og nulstille din adgangskode. Hvis dette ikke løser problemet, bedes du kontakte SEAT CONNECT kundeservice.

Kan jeg fjerne min bruger fra bilen?

Ja, ved at gå til menuen i infotainmentsystemet i bilen, under "Bruger" og trykke på "Slet bruger/Gendan til fabriksindstillinger". Alle dine data vil blive slettet fra bilen og fra SEAT. Denne proces er et krav i forbindelse med salg og overdragelse af ejerskab af bilen.

Hvilken type brugere kan aktiveres i SEAT CONNECT Gen3 til Ibiza, Arona, Ateca og Tarraco med Media System?

For at aktivere SEAT CONNECT-tjenesterne i Ibiza, Arona, Ateca og Tarraco med Media-system er både ejeren af bilen og enhver anden bruger, der har adgang, bemyndiget.

Bilen er kun i stand til at identificere, om SEAT CONNECT-tjenesterne er aktiveret eller ej. I tilfælde, hvor CONNECT er blevet aktiveret, vil der eksistere to typer brugere:

Bruger identificeret (SEAT ID): dette refererer til den bruger, der har fuldført tilmeldingsprocessen og aktiveret CONNECT. Brugeren har adgang til alle CONNECT-tjenesterne.

Ingen bruger: en eventuel bruger, der endnu ikke har identificeret sig med SEAT ID. Brugeren har adgang til Sikkerhed & Service inden for CONNECT-tjenesterne, undtagen serviceplanlægning, personalisering og køb.

Hvilken type brugere kan aktiveres i SEAT CONNECT Gen3 til Ibiza, Arona, Ateca og Tarraco med navigation, samt til alle versioner af Leon?

For at aktivere SEAT CONNECT-tjenesterne i Ibiza, Arona, Ateca og Tarraco med navigation, samt i alle versionerne af Leon, er både ejeren af bilen og enhver anden bruger, der har adgang, bemyndiget.

Der er kun én primær bruger pr. køretøj, én sekundær bruger, én gæstebruger og op til 4 loggede brugere. De forskellige brugere er beskrevet nedenfor:

  • Primær bruger: den bruger, der har gennemført tilmeldingsprocessen. Brugeren har adgang til alle CONNECT-tjenesterne.
  • Sekundær bruger: tilmeldt til benyttelse af bilen af den primære bruger. Den sekundære bruger registreres via e-mail af den primære bruger. SEAT-ID er påkrævet for at få adgang til infotainmentsystemet. Brugeren har adgang til CONNECT-tjenesterne, undtagen serviceplanlægning, dataplan (via butik) og køb
  • Gæstebruger: tilmeldt til benyttelse af bilen af den primære bruger. Gæstebrugeren er en eventuel bruger, der ikke er identificeret med SEAT ID. Brugeren har adgang til sikkerhed og service samt onlineinfotainment i CONNECT-tjenesterne, undtagen serviceplanlægning, dataplan (via butik), personalisering, køb samt online-destination/ruteimport i onlineinfotainment.